Miljøråd. En samfunds- økonomisk analyse
Skibsted T, Jørgensen R, Thomasen H, Weidema B P (2013)
Publication info
Miljøprojekt, 2013 1478. Miljøstyrelsen, København.
Baggrund om analysen
Miljøministeriet (og andre ministerier) formidler miljøråd til borgerne om, hvad de kan gøre i deres dagligdag for at sikre en mere miljørigtig adfærd. Disse omhandler typisk råd om indkøb og forbrug af bestemte produkter, fx miljømærkede produkter, og råd om hvordan man gennem adfærdsændringer opnår en mere miljøvenlig levevis.
Erfaringerne viser, at befolkningen gerne vil tage miljøhensyn i dagligdagen, og en ændret adfærd i befolkningen er et væsentligt middel til at reducere miljø- og ressourcebelastningen i samfundet på. Det kan imidlertid være svært at gennemskue hvilke handlinger, der fører til hvilke miljøeffekter og hvilke miljøråd, der har den største indflydelse på miljøet.
Formålet med denne rapport er at synliggøre værdien af at følge nogle bestemte miljøråd og dermed vise, hvilken gevinst en personlig indsats giver. Konkret bliver den samfundsøkonomiske værdi af syv miljøråd vurderet nærmere. Fokus er ikke på miljøkampagnernes gennemslagskraft, dvs. hvor mange som efter at have fået kendskab til et miljøråd følger de anbefalinger, det giver. Derimod er fokus på, hvilken værdi der er forbundet med at følge de enkelte miljøråd.
Følgende syv miljøråd bliver analyseret nærmere i rapporten:
- Batterier – korrekt bortskaffelse
- Mindre madspild- brug mere,spild mindre
- Brændeovne – fyr fornuftigt
- Kemi i haven – undgå at bruge sprøjtemidler
- Bortskaffelse af elektronik – mobiltelefoner
- Støjdæmpende vinduer
- Sparepærer – hvad gør man, hvis de går itu?