Cirkulær Økonomi i Nordjylland – opgørelse af massestrømme og LCA resultater
Schmidt J, Astudillo M, Merciai S og Trolle T S (2020)
Publication info
Denne rapport er udarbejdet for Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE), Aalborg Kommune af 2.-0 LCA consultants juni 2019 til december 2020.
Indledning
Aalborg Kommune ønsker en analyse af potentialet for cirkulær økonomi i Nordjylland. I forbindelse med projektet Det Cirkulære Nordjylland (CN) findes det meningsfuldt at systematisere indsatsen på en række områder. Aalborg Kommune ønsker at kvalificere den nordjyske indsats ved at identificere potentialer ud fra en LCA-baseret kortlægning af de nordjyske ressourcestrømme. Disse ressourcestrømme skal være i overensstemmende med de fokusområder, der fokuseres på i CN. Derudover ønsker Aalborg Kommune hjælp til at kunne kommunikere denne indsats, så det er forståeligt for menig mand, politikere, kommunale sagsbehandlere, erhvervsfolk osv.
Formålet med analysen er:
- At skabe en baseline, der fungerer som reference og sammenligningsgrundlag, når fremtidige tiltag i forbindelse med cirkulær økonomi udvælges og prioriteres.
- At skabe et overblik over de væsentlige materiale- og energistrømme samt miljøpåvirkninger forårsaget af aktiviteter i Nordjylland.
En opgørelse af materiale- og energiflows omfatter både, hvad der produceres og bruges i regionen. Brug af materialer og energi og affaldsgenerering opdeles på henholdsvis regionens virksomheder og endeligt forbrug (husholdninger). Massestrømsanalysen anvendes til at identificere de store strømme i regionen. Det er ofte her, at de største potentialer for en mere cirkulær økonomi kan findes.
For at sikre, at der ikke blot er fokus på de største masse- og energistrømme, opgøres miljøpåvirkningerne i et livscyklusperspektiv. Dette er vigtigt, da der er stor forskel på miljøpåvirkningen per tons materiale for forskellige produkt- og restprodukt kategorier. Beregningen af livscyklusmiljøpåvirkninger foretages både i et produktions- og et forbrugsperspektiv.
Når der arbejdes med at gøre en region mere cirkulær og bæredygtig, så er det vigtigt både at have fokus på virksomhederne og på forbrugerne i kommunen. På den ene side findes oftest de største, let implementerbare forbedringer hos virksomhederne, fx i form af minimering af spild, energi og vand m.m. På den anden side findes de største potentielle forbedringer oftest hos forbrugerne, hvor der er potentiale for ændringer i sammensætningen af forbruget, fx reduktion af (rødt kød), cykel og kollektiv transport, valg af bolig m.m. Ændringer i sammensætning af forbruget kan potentielt reducere påvirkningerne meget mere end ændringer i produktionen, men den slags ændringer er oftest væsentlig sværere at implementere end miljøforbedringer hos virksomhederne.