Klimafodaftryk fra borgere og virksomheder i Region Hovedstaden, Bilag 2 – metoderapport
Mikkelsen K D, Høst-Madsen N K, Kjær L L, Kreilgaard L, Müller J, Schmidt J, Madsen B, Zhang J (2011)
Publication info
Region Hovedstaden.
Indledning
Følgende bilagsrapport beskriver metoden bag klimafodaftryksanalysen af Region Hovedstaden som samfund. Den tilhørende hovedrapport indeholder resultater for klimakortlægningen af Regionens borgere og virksomheder, samt individuelle afrapporteringer for kommunerne Allerød, Ballerup, Bornholm og Frederiksberg.
Metoden, der er brugt til at beregne Region Hovedstadens klimafodaftryk, er en hybrid Input Output (IO) baseret analyse, der bygger på data fra nationalregnskabet for afrapporteringsåret 2008. Dataene fra nationalregnskabet er opgjort på regions og kommune niveau, og muliggør således samfundsberegninger for et mindre geografisk område, hvor det tidligere kun har været muligt på nationalt plan.
Kortlægningen er lavet i to perspektiver: forbrugsperspektiv, som kortlægger borgernes klimafodaftryk målt i årlige emissioner (ton/borger) og produktionsperspektiv, som kortlægger klimafodaftrykket for den produktion, der ligger i de kommuner, som udgør Region Hovedstaden. Forbrugsperspektivet bruger nøgletal for borgernes private og offentlige forbrug fordelt på 180 varegrupper, og produktionsperspektivet bruger nøgletal for, hvor meget der produceres for af de 180 varegrupper. Disse nøgletal analyseres i den danske IO model, FORWAST, som indeholder emissionsdata for mere end 100 produktkategorier. FORWAST er til dette projekt blevet modificeret indenfor bestemte produktgrupper, hvilket beskrives i afsnit 3.2.
På baggrund af borgernes forbrug indenfor kommunen/regionen analyseres borgenes klimafodaftryk ved at emissionerne allokeres til 20 forbrugskategorier, som er tilnærmet Danmarks Statistiks klassificering (se afsnit 4.2). Disse er igen samlet indenfor 5 overordnede kategorier: bolig, fødevarer, shopping, services og transport og rejser. Dertil kommer det offentlige forbrug, som er danskernes direkte og indirekte forbrug af offentlige ydelser og som fordeles solidarisk, dvs. alle danske borgere tildeles samme udledning indenfor det offentlige.
På samme måde skabes et klimafodaftryk i et produktionsperspektiv. På baggrund af de økonomiske data for, hvad der produceres for i kommunen/regionen, analyseres virksomhedernes klimafodaftryk ved at emissionerne allokeres til 9 sektorer, som igen er tilnærmet Danmarks Statistiks klassificering (se afsnit 4.2).