Klimafodaftryk fra borgere og virksomheder i Region Hovedstaden, Hovedrapport
Mikkelsen K D, Høst-Madsen N K, Kjær L L, Kreilgaard L, Müller J, Schmidt J, Madsen B, Zhang J (2011)
Publication info
Region Hovedstaden.
Resumé
Formålet med denne analyse er at understøtte kommunernes igangværende og kommende klimaindsatser. Analysen kortlægger den påvirkning som virksomheder og borgere i Region Hovedstaden og i fire pilotkommuner (Allerød, Ballerup, Bornholm og Frederiksberg Kommune) har på det globale klima.
Kortlægningen er således inddelt i henholdsvis et klimafodaftryk for borgerne og et klimafodaftryk for virksomhederne. Et klimafodaftryk viser både de direkte udledninger fra afbrænding af eksempelvis fossile brændsler i egne biler og anlæg og de indirekte udledninger fra produktion af el og varme samt de varer og services, som forbruges af henholdsvis borgere og virksomheder indenfor regionen eller kommunen.
Resultaterne kan bruges til at styrke klimaindsatsen over for både virksomheder og borgere i kommunerne. Analysen er undervejs blevet fulgt og kommenteret af en følgegruppe med repræsentanter fra ti kommuner i regionen, Kommunernes Landsforening (KL), Klima og Energiministeriet og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
En del kommuner i regionen har udarbejdet klimastrategier, hvilket er en frivillig kommunal opgave. De fleste er startet med kommunens egen virksomhed, og flere har opstillet mål og strategier for kommunen som geografisk område. Dette gælder eksempelvis de fire pilotkommuner. De reduktionsmål, som kommunerne arbejder efter er opstillet i henhold til Danmarks Kyoto forpligtigelse om reduktion af landets egne udledninger af drivhusgasser. Reduktion af de såkaldte direkte udledninger er et godt sted at starte, men i et mindre samfund som eksempelvis en kommune er det hensigtsmæssigt også at medtage de såkaldte indirekte udledninger, som finder sted på grund af borgernes efterspørgsel efter varer og services
I Region Hovedstaden, og i by-kommuner i særdeleshed, er der nemlig ikke særlig stor sammenhæng mellem produktion af materielle goder og forbrug af materielle goder. Dette skyldes ganske enkelt, at der i by-områder ikke er plads til tung industri, råstofindvinding og landbrug, som på verdensplan står for de største CO2 – udledninger. Ydermere har den omfattende globalisering gjort, at flere og flere danske produktionsvirksomheder og dermed direkte udledninger er flyttet til udlandet. Borgerne i Region Hovedstaden forbruger imidlertid stadigvæk materielle goder og denne efterspørgsel bevirker CO2 – udledninger, som i stigende grad finder sted i en anden kommune, region eller land.
Kyoto-aftalen er ikke blevet forlænget hverken på COP 15 eller 16, og der er stor usikkerhed omkring aftalens fortsættelse. På COP15 i København blev verdens ledere dog principielt enige om, at den globale temperaturstigning bør holdes under 2 grader (the Copenhagen Accord). Ifølge The International Panel on Climate Change (IPCC) skal det globale udslip af drivhusgasser reduceres med mindst 50 % inden 2050, hvis dette mål skal nås. Med en forventet global befolkning på ca. 9 milliarder mennesker i 2050 betyder det, at udledningen i dette år skal reduceres til et gennemsnitligt klimafodaftryk på ca. 2 ton per verdensborger per år.
Analysen af borgernes klimafodaftryk viste, at borgerne i Region Hovedstaden har meget store CO2-udledninger. I alt udleder en gennemsnitsborger ca. 19,3 ton CO2 årligt, hvilket er knap et ton mere end gennemsnitsdanskeren og ca. 17 ton mere end IPCC anbefaler, at den gennemsnitlige verdensborger udleder i 2050. At en regionsborger udleder mere end landsgennemsnittet skyldes primært borgernes større efterspørgsel efter forbrugsgoder, fødevarer og rejser. Fordelingen på forbrugsområder er vist nedenfor.